Optagelse i koret: 
Kunne du tænke dig at være en del af et dejligt korfællesskab, så se her, hvordan det foregår, og hvad det indebærer.

Optagelsesprocedure: 
Du kontakter dirigenten, og I aftaler, hvordan det er bedst for dig at starte.
1. du kan komme og kigge på nogle øveaftener,
2. du kan mødes med dirigenten for en stemmeprøve først, så hun kan høre hvor i koret, du skal placeres.
Når dirigenten og du er blevet enige om, at du starter i koret, er der en prøvetid på ca. 4 uger.
Hvis du efter de 6 uger fortsætter i koret, betaler du kontingentet, som for øjeblikket er 800 kr. årligt inkl. noder.
Bestemmes det, at du stopper, er prøvetiden gratis.

Forventninger: 
Vi forventer af hinanden, at vi møder op til korprøverne, og det er meget vigtigt.
Det er klart, at alle kan få forfald, men i princippet holder vi mandage fri til kor.
Korprøverne foregår mandage kl. 19.30 – 21.30 i Musikhuset, Skovvej 16 6400 Sønderborg med en indlagt kaffepause.
Et korår går fra medio aug. til juni. Der holdes ferie i uge 42 og uge 7 samt jule- og påskeferie.
Der er ikke krav om nodekendskab – det lærer du gennem korarbejdet.

Aktivitetsniveau: 
Koret holder sommer og julekoncerter samt underholdning på bestilling

Koret optager løbende nye sangere. 

Har du lyst til at være med så kontakt vores dirigent Cristina Ana på email: dirigent@Vokalisterne.com